Læs Nyheder i min kaninblog
Opdateret
2/5-2008
Siden med kaniner er opdateret, der er sket lidt
udskiftning blandt avlsdyrene. Siden med kaninunger er
også opdateret.
31/3-2008
Der er kommet billeder på siden med kaninunger.
11/3-08
Årets første kuld er nu blevet 3 uger gamle og alle
ungerne udvikler sig fint.
Man
kan nu blive skrevet op til en kaninunge. Send en mail
eller ring til mig.
Forsiden
er opdateret med nye billeder. Der er kommet billede af
Madam Mim på siden med kaniner. Siden "kaninunger"
er opdateret med billeder af kuldene.
1/3-08
Jeg har været til hjemmebedømmelse med mine 4
hankaniner i dag med resultatet 1 x 94, 1 x 93,5, 1 x 93
og 1 x 92,5 point.
Siden
med kaniner er opdateret med point fra bedømmelsen, samt
en ny kanin er kommet til - Velkommen Møllegården's
Madam Mim. (billede følger senere)
Siden
"Starten med de brune" og "kaninunger"er
opdateret.
20/01-08
Der er kommet nye billeder på forsiden samt på
kaninernes side. Det drejer sig om billeder af de tre nye
kaniner, samt af Harley, Nutella og Møller.
19/01-08
Et nyt år byder på nye tider og derfor synes jeg at det
var på tide med en lille ændring af hjemmesiden.
Nyhederne vil fra nu af være at finde på min kanin blog.
Et
nyt år byder forhåbentligt også på nye og bedre tider
i kanin stalden. Vi håber på lidt mere held med avlen i
år 2008.
Der
er kommet 3 nye beboere i stalden. Det er Herluf, Nougat
og Tulle, som jeg har overtaget fra Pia Skoubo, hvilket
jeg er meget taknemmelig over.
Opdateret 17/08-07
Desværre kom der ingen unger ud af de 4 hunner, som var
sat til han.
I går satte jeg så hanner og hunner sammen igen og
denne gang skete der noget hos et af parrene :-)
Følgende
kaniner er sat sammen:
Tyskeren og
Kiri: 100%, 50% kappetegnet.
Kappe og Saga:
25%brun, 50% kappetegnet.
Harley og
Nutella: 50% brun, 50% kappetegnet.
Møller og
Ilse. Her så jeg en parring, så nu er det bare at
krydse fingre... 100% sort eller 50% brun. Jeg ved ikke
om Ilse bærer anlæg for brun, da begge hendes forældre
er sorte med brun anlæg, og sådan en kombination giver
25% sorte uden anlæg for brun.
29/06-07
Ja så gik der næsten et halvt år siden sidste
opdatering.
Nutella fik to
kuld i foråret, men begge gange havde hun ikke plukket
sig og havde heller ingen mælk, så ungerne døde. Det
samme skete for Kiri.
Herefter har de fået en lang pause fordi jeg simpelt hen
ikke har haft tid til andet end den daglige pasning af
kaninerne.
I dag har jeg
sat følgende kaniner sammen:
Tyskeren og
Nutella: 100% sort afkom med tiltrængt nyt blod.
Kappe og Saga:
25% brun, 25% ren sort og 50% sort med brunanlæg.
Harley og Kiri:
25% brun, 25% ren sort og 50% sort med brunanlæg.
Møller og
Ilse: 100% sort med brunanlæg eller 50% sort med
brunanlæg og 50% brun. (jeg ved ikke om Ilse bærer brun)
Så nu håber
jeg på unger om en måneds tid. Jeg er spændt på om de
bliver drægtige, det kan være lidt svært nu når de er
i fæld.
Jeg håber at
kunne få udstillet de af mine avlsdyr, som ikke er
registreret, så jeg kan holde mit mål med kun at bruge
avlsdyr, som er bedømt med mindst 93 point. Desværre
har tiden ikke været der i år, så jeg håber det
lykkes i løbet af vinteren. Nutella skal også udstilles
igen, hun var kun lige 6 måneder da hun fik sine 92
point og det er ikke den bedste alder for udstilling af
dværgvædder.
Nu håber jeg
bare på at jeg snart får nogle unger, så jeg kan få
skiftet nogle af de gamle avlsdyr ud.
11/01-07
Så kom vi ind i et nyt år. Nu varer det forhåbentlig
ikke længe før der ligger masser af unger i rederne.
Jeg regner med at skulle udstille et par kaniner i
slutningen af februar.
I år skal det altså være! Jeg skal have lavet min
kaninhave. Nu må jeg altså få taget mig sammen. Jeg
har planlagt og tegnet hvordan det skal se ud og hvilke
afgrøder der skal være. Og jeg har da også allerede
været ude og fælde nogle af alle de selvsåede træer,
som er på det stykke der skal blive kaninhave. Jeg har
planlagt at lave en hæk af Solsikke ind mod begge nabo
grunde. I næste række skal der være Jordskokker. Der
skal også være Jordskokker ind mod den indhegnede
græsplæne. Nederst på stykket skal der være
Fodermarvkål og noget Persille. Der kommer således til
at være høj bevoksning på tre sider og så skal jeg
have mine bure til ungdyr inde i midten hvor der bliver
dejlig skygge fra planterne.
12/12-06
Jeg har opdateret siden "Starten med de brune".
Samt "Brune dværgvæddere"
11/12-06
Jeg kan hermed byde velkommen til Møllegårdens
Mageløse Møller. En brun dværgvædder han på 8 uger.
Mageløse Møller er opdrættet af Susan Sørensen,
Thisted.
Mageløse Møller skal forhåbentlig være far til en
masse lækre brune dværgvædderunger.

07/12-06
Nutella har været på sin første udstilling. Jeg havde
ikke selv mulighed for at hente eller bringe hende til
udstilling, men et par erfarne herrer indenfor kaninavl
arrangerede lynhurtigt transport, så min kanin kunne
komme på udstilling i Hvalsø. Stor tak til Poul, Jens
Aage og Erik.
Dværgkaninklubbens øst-vest udstilling var pga. storm
blevet flyttet fra Bornholm udstillingen til Hvalsø
udstillingen.Derfor kunne min kanin blive vist frem i den
helt rigtige forsamling blandt dværgkanin klubbens
medlemmer. Desværre kunne jeg jo ikke selv være der og
få en kaninsnak. Nutellas bedømmelse var ikke så god.
Jeg har ikke fået trænet hende i at sidde på et bord.
Der blev trukket noget i farven pga. ujavæn farve og
hvide hår på ørekanten, dem havde jeg ikke set og har
heller ikke fundet dem endnu ;-)
Bedømmelse
| 25/11-06 |
vægt: 5 |
racepræg: 18,5 |
krop: 37 |
pels tæt: 9 |
pels kval: 9 |
farve: 8,5 |
kondition: 5 |
i alt: 92 |
Jeg
regner med at tage hende med til staldbedømmelse til
marts når Ilse og Harley skal registreres. Jeg vil jo
så vidt muligt kun bruge registrerede dyr i min avl.
20/10-06
Jeg har fået Tyskerens første søn hjem. Skoubo's
Heftige Harley er født i Rødovre hos Pia Skoubo (Skoubo's
kaniner). Harley er en skøn lille sort kappetegnet fyr
med anlæg for brun.
Jumper's Sorte Sara og Jumper's Black Jeans bliver hentet
på søndag, de flytter til Nordjylland. Så har jeg kun
7 kaniner tilbage. Det er rart at have skåret lidt ned
til vinteren Det er vigtigt for mig at komme videre med
avlen og derfor skiller jeg mig af med nole af dyrene,
ellers vil de bare være de samme linier jeg kører rundt
i hele tiden og det vil blive ekstrem indavl. Jeg har nu
en kuldsøster til Sara og Jeans siddende og så har jeg
søskendeparret Kiri og Kappe, hvor Kiri nok skal sælges
til sommer efter hun har fået et par kuld mere. Jeg har
tre unge kaniner, som skal bedømmes i vinter. Jeg håber
der kommer nogle staldbedømmelser her i omegnen, ellers
bliver de nok udstillet i Hedehusene til januar. Harley
kan først registreres efter d. 27. januar.
05/09-06
Jeg er nu helt stoppet med at have hollændere. Der er nu
kun dværgvæddere i stalden. Foreløbig sidder der
dværgvæddere i farverne sort, sort kappetegnet og brun.
Med tiden kommer der forhåbentlig til at sidde brune og
brun kappetegnede og en enkelt sort i ny og næ, for at
forbedre de brune. Jeg er ved at skære lidt ned i mit
kaninhold, jeg vil helst kun have 8 dyr siddende vinteren
over. Bimmer flytter til Rødovre på fredag, samtidig
skal Cookie flytte hjem til Pia (Skoubostalden) igen. Jeg
skal ind og se Fanny og Tyskerens børn. Det glæder jeg
mig til, jeg skal nemlig have en lille sød han fra det
kuld. D
03/08-06

En hollænder er nu en smuk kanin
Cookie er
stadig på herrebesøg, mens Fanny allerede har født sit
kuld efter Tyskeren. Jeg glæder mig vildt meget til at
se det kuld efter ham.
Her i stalden er der stadig en 12 ugers hollænder hun
til salg. Kiris unger er blevet 9 uger og der er en sort
hun og en sort kappetegnet han til salg. Saras unger
bliver 8 uger på søndag og der er en sort kappetegnet
han og en sort hun til salg, alle fire har muligt anlæg
for havana.
Jeg har haft flere af kaninerne på græs i dag nøj hvor
de nød at hundene var forvist til at være indendøre,
så kaninerne kunne boltre sig i bure på græsset.
Nu vi er ved hundene, så må jeg hellere fortælle at
jeg endelig langt om længe har fået opdateret deres
hjemmeside på adressen www.hoffmeister.dk/gitte

Cookie og Tyskeren tager sig en slapper i solen.
26/06-06
Vi har fået besøg af Cookie og Fanny fra Skoubostalden.
De skal begge parres med Tyskeren. Jeg er spændt på
hvad afkom Tyskeren giver, så nu håber jeg at de to
damer er villige.
En af Saras unger er faldet fra, den var kommet udenfor
reden.
Jeg har opdateret siden med kaninunger med billeder af de
tre hollænder unger, som alle er hunner. De er til salg
og kan hentes fra d. 8/7-06. De er dejligt tillidsfulde.
Jeg er sikker på at de kan blive super hopkaniner og
kælekaniner. To af dem kan også udstilles.
16/06-06
Sara folede den 11/6-06. Hun fik fire store unger, to
sorte og to sort kappetegnede, desværre ingen brune :-(
Sussi's 3 unger er nogle rigtige grovædere, de kaster
sig over maden når jeg kommer.
Jeg har besluttet at Kiri skal parres med Tyskeren næste
gang. Det vil give sorte og sort kappetegnede unger. Jeg
bliver simpelthen nødt til at bruge Tyskeren. Jeg vil
være så ærgerlig hvis der sker ham noget inden jeg
når at bruge ham i avlen. Han ligner virkelig en Fransk
vædder i miniature. Han er bare så skøn. Ellers er det
planen at Nutella skal parres af ham til foråret.
Nutella er nu 11 uger gammel og hendes ører er faldet
på plads. De sidder rigtig flot. Jeg har også fået
mail fra Nadine, som har købt søsteren, den har også
super ører og ørestilling.

06/06-06
Den sidste uges tid har virkelig været præget af uheld.
4½ uge gammel tog Sagas brune unge samme vej, som dens 3
søskende. Jeg fandt den død i buret. Det har helt
sikkert været en mave - tarm infektion, jeg havde ellers
sørget for rigeligt hø.
På 2. dagen kunne jeg fiske to døde unger op af Kiris
rede, det var en sort og en brun. På 5. dagen fandt jeg
den sidste brune unge fra hendes kuld død udenfor reden.
Den må have hængt fast, efter hun har fodret dem. Det
er så bittert at se tre ud af fire brune unger gå til
på den måde.
Nu håber jeg meget på at uheldene stopper.
31/05-06
Alle 3 sort kappetegnede unger fra Sagas kuld er døde.
Ungerne så noget forpjuskede ud, da de gik af reden, men
de virkede friske nok. Jeg havde dog på fornemmelsen at
der var et eller andet galt. Ungerne døde på 19.- 24,
og 25. dagen. Det er kun den brune der er overlevet, så
lidt heldig har jeg da været.
Saras sort kappetegnede unge er flyttet hjemmefra, så nu
har Nutella fået sit eget bur og hun er også blevet
øremærket og har fået sin egen plads på siden "Kaniner".
Sussis unger er gået af reden og de trives fint alle tre.
I nat fødte Kiri 7 unger. Denne gang havde hun lavet en
foret rede i redekassen, så der var samling på den
store flok. Der er 3 sorte, 2 sort kappetegnede og 2
brune unger.
22/05-06
Jeg har renset alle kaninburene og vasket skålene i
weekenden. Så nu er der rigtig dejligt rent og fint.
Sara er blevet sat i et nyt bur, så hendes unger kan
bliver fravænnet.
Den ene af sagas unger døde på 19. dagen lige efter de
alle var gået af reden. De andre tre er meget livlige og
er begyndt at spise brød, mælkebøtter, hø halm osv.
Sussis unger trives også fint, den ene er dog lidt
mindre end de andre.
16/05-06
Sussi fødte 3 sort/gul japanertegnede hollændere d. 9.
maj. Saga's unger har fået øjne og den brune er begyndt
at smutte ud af redekassen.
Sara's unger er ved at få ørerne ned i korrekt stilling.
Nutella ser ud til at have en rigtig god kropsform. Hun
er kort og bagparten godt afrundet.

Nutella 6 uger
03/05-06
Så er der nye billeder af Sara og Sagas kuld på siden
med kaninunger.

Den første brune hjemmelavede unge - knapt 5 uger
02/05-06
Saga har folet. Hun fik 4 unger. 3 sort kappetegnede og
en brun ensfarvet.
01/05-06
Min første 95'er...
Lørdag fik den første kanin fra mit opdræt 95 point
på udstilling. Albert er en sort/gul japanertegnet
hollænder, som jeg har solgt til en af mine hundevenner,
hvor han lever et godt liv som kælekanin. Det var også
ejernes første kanin med 95 point.
12/04-06
Det ser ud til at de to sidste unger trives rigtig fint.
Det er altså spændende at følge den brune unge. Det er
jo rart at se resultater af sin lange avlsplanlægning.
Afstamning
for min første brune unge
Jumper's Sorte Kappe
sort kappetegnet
94 point |
Jumper's Sorte Sara
sort
94 point |
Sort kappetegnet
opdrættet af Bent Nielsen
94 point |
Cookie
brun |
Sort kappetegnet
tysk import
95 point |
Cuba
brun |
| |
|
Mr. Coco
brun |
Frk. Brun
brun |
Tysk |
Tysk |
sort kappetegnet |
Cookie
brun |

Den første brune unge i stalden
07/04-06
Mit lille nummer med at fjerne den kappetegnede fra reden
et par timer i forgårs, havde virkning. Den brune fik et
godt måltid mad og havde derefter en god stor rund mave.
Deres vægte ligger på 100 g og 59 g.
Her til morgen er det lykkedes at få parret 3 kaniner.
Kiri med Jeans, Saga med Kappe og Sussi med Oskar.
05/04-06
I går morges da jeg fiskede ungerne ud af reden, havde
de lige fået mad. De to store var lige ved at sprænges,
den brune havde også lidt mave, men bestemt ikke noget
at råbe hurra for. Jeg fik taget et par billeder af
ungerne, som nu har fået pels.
Til aften havde ungerne lige fået mad igen. Dvs. de to
store havde, den brune var noget tynd at se på. Jeg tror
ikke den havde kunnet kæmpe sig vej til mælkebaren for
de to fede søskende, som næsten har nået dobbelt
størrelse af den brune. Jeg vejede ungerne og resultatet
blev: 90 g, 81 g og 44 g. De to store havde taget
henholdsvis 28 % og 30 % på i vægt fra dagen før. Jeg
valgte derfor at aflive den sorte unge.
Her til morgen har jeg set til de to unger. Den brune så
ikke ud til at have fået mad endnu, så jeg tog den
kappetegnede med indendørs, pakket i en skål foret med
det viskestykke jeg plejer at lægge ungerne op på. Det
er i forvejen fyldt med kaninpels. Så håber jeg den kan
holde varmen der og den brune kan få lidt mælk fra sin
mor.
Nogen undrer sig måske over at jeg sådan afliver sunde
og raske kaninunger, for at redde andre, men det er et
valg jeg har taget, fordi jeg avler efter at få brune
dværgvæddere. Det er kun 25% af årets afkom der vil
være brune, dvs. ca. 1 unge pr. kuld. De sorte kan jeg
ikke bruge til noget i min avl lige nu, så de skal
udelukkende sælges til avl eller kælekaniner, men jeg
prioriterer altså mine egne behov højst lige nu så jeg
kan komme videre med avlen. Når man avler tegnings racer,
som feks. hollænder er det meget normalt at aflive
fejltegnede unger fra starten af.

Saras unger 5 dage gamle
03/04-06
I dag fandt jeg de første spæde mælkebøtteskud. Så
varer det ikke længe før haven bugner af lækkert foder
til kaninerne.
Alle 3 kaninunger trives fint. De er blevet vejet her til
aften med resultatet:: 70 g, 62 g og 40 g. I procentvis
vægtøgning følger den brune godt med.
02/04-06 eftermiddag
Nu
har jeg vejet ungerne den brune ser ud til at følge godt
med. Selvfølgelig kan den ikke spise nær så meget som
de andre, men procentvis er deres vægtøgning nær
hinanden. Deres vægte ser således ud nu: 60 g, 51 g og
33 g.
02/04-06
formiddag
Her til morgen sad Sara hen over reden, da jeg kom ud for
at kigge til ungerne, så jeg listede lige så stille
væk igen. Ville nødigt forstyrre når hun var ved at
fodre sine børn. Jeg gik ud igen lidt senere og der lå
alle 3 unger med fyldte maver. Den brune kan altså
stadig kæmpe sig frem til fodringstid, selvom den er
noget mindre end de andre.
01/04-06
Kappe og Kiri bliver 1 år i dag.
Jeg har haft fat i Saras unger. De er blevet fotograferet
og vejet. Den brune og en af de sorte er noget mindre end
de to andre, derfor har jeg valgt at aflive den mindste
af de sorte. Det giver forhåbentlig lidt bedre
vækstbetingelser for den lille brune unge. Jeg vejede de
tre tilbageværende unger. deres vægt ligger på 52 g,
44 g og 30 g. Den kappetegnede er den største. Jeg
vejede dem kun for at kunne holde øje med om den brune
øger sin vægt godt i forhold til de andre. Ellers
overvejer jeg også at aflive den anden sorte unge. Det
er jo trods alt den brune unge jeg skal bruge og derfor
skal den have bedst mulige vækstbetingelser. Den
kappetegnede ser ud til at have en rigtig god
kappetegning.

Saras unger 2 dage gamle.
31/03-06
Da jeg kom hjem fra arbejde i går havde Sara lavet en
stor dynge halm ved siden af den indsatte redekasse.
forrest i buret lå lidt pels, så måtte hun altså have
født. Dybt nede under en stor halmbunke lå der fire
levende unger i en varm rede. Jeg fik kun set på dem i
lommelygtens skær, men umiddelbart tror jeg det er 2
sorte, 1 sort kappetegnet og en brun.
Saga tror jeg til gengæld går tom, så hende og Kiri
skal parres i weekenden.
27/03-06
Kiri fødte 3 unger (1 kappe, 2 ensfarvede) d. 24/03-06.
Den ene var død da jeg fandt den og de to andre var
kolde. Hun havde ikke bygget rede og havde ikke plukket
sig. Jeg forsøgte at varme ungerne op og plukkede uld af
Kiri og lavede en rede, hvor i jeg lagde ungerne. Da jeg
kom hjem fra arbejde var de to unger også døde.
15/03-06
I går rensede jeg burene hos de tre dværgvæddere, som
skal fole i den nærmeste fremtid. Jeg har sat redekasse
ind til Kiri, som skal fole om 8 dage. De tre hunner er
godt nok vilde og stressede når jeg vil have fat i dem.
Det plejer de bestemt ikke at være. De MÅ simpelt hen
være drægtige ellers er det underligt med sådan en
adfærds ændring.
13/03-06
Efter planen skal Kiri fole om 10 dage og jeg synes nu
også hun er blevet tyk. Hun bryder sig bestemt heller
ikke om at blive løftet. I år vil jeg forsøge mig med
redekasser til kaninerne. Jeg har nogle klodskasser, som
jeg vil sætte ind 10 dage før forventet foling og så
håber jeg at kaninerne bruger dem til rede og ikke til
toilet ;-)
28/2-06
Så skulle vi lige have lidt snevejr igen... Det dejlige
solskinsvejr de sidste to dage gav ellers gode
forhåbninger om forår, men vi skal lige have lidt
vinter igen. Jeg kan kun glæde mig over at det gode vejr
i går og weekendens udstilling tilsammen har gjort at
mine hunner Sara og Saga villigt lod sig parre af Kappe.
Så hvis alt går vel skulle der gerne om 1 måned ligge
tre kuld dværgvædderunger. Teoretisk udbytte ca. 12
unger hvoraf 3 vil være havana eller havana kappetegnet
;-) Man har jo lov at håbe...
25/02-06
Jeg har været i Slagelse og se mine kaniner blive
bedømt. Det gik fint, men med lidt dårligere resultater
end sidst. Jeg synes nu at pointene afspejler dyrenes
forskellige kvalitet meget godt. Jeans fik 92,5p, Saga 93p
og Sara 94 p. Bimmer var med for første gang og han fik
93p. Kappe fik 93p og Kiri fik 94p.
24/02-06
Her til aften er mine seks dværgvæddere af eget opdræt
blevet afleveret i Slagelse. Sydvestsjællands
kaninavlerforening holder kaninudstilling på Vestre
skole i denne weekend. Jeg er selvfølgelig meget spændt
på resultatet. Der er i alt 10 dværgvæddere udstillet.
Fire rødbrune, tre sorte og tre sort kappetegnede.
23/02-06
Jeg har vejet dværgvædderne i dag. Det ser rigtig godt
ud. Den yngste Bimmer er knapt 7 måneder gammel og de
andre er knapt 11 måneder gamle, deres vægte er som
følger: Saga 1730g, Sara 1620g, Jeans 1532g, Kappe 1644g,
Kiri 1542g og Bimmer 1472g. En dværgvædders vægt skal
ligge mellem 1410g - 1900g.
21/02-06
Da jeg skulle have Kiri ud af buret, for at strø rent
halm, drønede hun rundt i buret og gryntede. Da jeg
endelig fik fat i hende, smed hun sig på maven og
strittede halen i vejret... Tydeligere kunne det vist
ikke siges. Hun kom på herrebesøg hos Jeans, som et
øjeblik efter væltede om på siden med et skrig. Årets
første vellykkede parring i stalden og så krydser jeg
bare fingre for at der kommer mindst én havana farvet
unge ud af det...
20/02-06
Jeg fik renset alle burene i weekenden og vasket alle
foder og vandtrug. Nu skal der bare køres en masse
kaninmøg på genbrugspladsen, men det bliver først i
næste weekend.
18/02-06
Jeg har meldt dværgvædderne Saga, Sara, Jeans, Kiri,
Kappe og Bimmer til udstilling i Slagelse i næste
weekend. Det er første gang i over 2 år jeg skal
udstille kaniner på en rigtig udstilling. Jeg glæder
mig utroligt meget. Forberedelserne til udstillingen er
gået i gang, jeg har fundet mine Joker skåle frem, dem
bruger jeg altid til udstillinger, de kan stables så
praktisk. Jeg er gået i gang med en tiltrængt forårs
rengøring i stald området og har muget 4 bure i dag.
13/02-06
Der sker ikke så meget i stalden lige for tiden, men det
gør der på internettet.
Jeg har oprettet tre nye undersider på hjemmesiden.
Forummet Netkaniner har fået sin egen plads på
hjemmesiden, hvor folk kan læse og skrive i debatten
uden at være afhængig af om der er plads på Groupcares
server. Samtidig har jeg oprettet en chat for medlemmer af Netkaniner. Netkanin-marked hvor du kan sætte kaniner til salg,
har også fået en side.
22/01-06
Cookie er blevet hentet af Pia (Skoubostalden) i dag. Det
er tid til at Cookie skal videre og hjælpe en anden
avler igang med de brune dværgvæddere.
Jeg synes selv jeg er nået langt i det første skridt
mod gode brune dværgvæddere. Der er allerede blevet
rettet op på en del.

Jumper's Saga - flot silhuet

På Kappe er der allerede stor forbedring på
ørestillingen,
Saga kniber det lidt med.
20/01-06
Sikken et møgvejr. Hvor ville jeg ønske at jeg havde en
lukket stald, hvor jeg kunne gå i læ og tørvejr og
nusse om kaninerne. I øjeblikket, hvor det sner og fyger
om ørerne på en, bliver der kun gjort det mest
nødvendige. Cookie var inde til en fotosession i dag hun
fylder snart 2 år og hun er fra det første kuld
havanafarvede dværgvæddere i Danmark. Cookie er stamhun
til min brune dværgvædder stamme. Nu flytter Cookie
videre og skal gøre gavn hos en anden avler.

Cookie fylder 2 år d. 1.
februar
16/01-06
I går aftes hentede jeg en ny avls han. Det er en sort
dværgvædder han, som jeg har fået foræret af Winnie
Bøgh. Winnie har importeret ham fra Tyskland, hvor han
er bedømt med 96 point. Herhjemme er han bedømt med 94
point. Han har et rigtig godt og bredt hoved med
imponerende øreknuder. Han har en god kompakt krop og
så har han en meget kortere og bedre pels end mine andre
dværgvæddere. Han skal først bruges til næste år på
de brune hunner, som jeg forhåbentlig får i år.

Tyskeren

02/01-06
Tilbageblik på året der gik.
I år 2005 blev der født 2 kuld japanertegnede
hollændere og 5 kuld dværgvæddere, fordelt i farverne,
sort/ hvid japanaer, sort, sort kappetegnet og havana.
Kuldet med de havana brune blev dog kun 4 dage gamle.
Jeg har beholdt en enkelt af hollænder ungerne og har
solgt tre. De 4 japanertegnede dværgvæddere og deres
mor blev alle solgt og indgår nu i avlen hos Stald
Bisserup og Saagers kaninbo. Cuba og Coffee flyttede til
Sverige sammen med to sorte kappetegnede unger med havana
gener. De skal alle indgå i havana avlen hos to svenske
opdrættere. Jeg beholdt selv tre sorte kappetegnede og
tre sorte, som vil danne grundlaget for avlen i år 2006.
Min gode solide avlshun Cookie flytter snart videre. Hun
skal gøre gavn hos Pia, Skoubostalden.
Jeg har udstillet en enkelt gang i år 2005, det var ved
en hjemmebedømmelse, hvor mine dværgvæddere blev
bedømt med 93½, 94, 94, 94 og 94 point.
01/01-06
Godt
Nytår
Et
nyt år er startet. Og jeg håber at det bliver året,
hvor jeg for første gang kan udstille dværgvæddere i
farven brun (havana).
Jeg har planlagt at udstille mine sorte og sort,
kappetegnede dværgvæddere på Sydvestsjællands
vinterudstilling d. 25.-26. februar. Der vil være
mulighed for at få Bimmer registreret. Efter
udstillingen skal hunnerne parres og så håber jeg på
unger i slutningen af marts.
D. 7.-8. januar er der vinterudstilling i Hedehusene. Jeg
deltager ikke med nogen dyr, men skal derop som tilskuer.
Jeg deltager heller ikke til LU/DM i Bogense. Jeg vil
vente til næste år, hvor jeg forhåbentlig kan have
mine egne brune dværgvæddere med.
18/12-05
Der er sket lidt udskiftning i stalden. Jeg har mistet to
af mine avlskaniner.Det er Sorte Sambo og Prægtige
Preben. Jeg har overtaget to hollænder kaniner. Den ene
har jeg selv opdrættet og så er der en unge efter den
og min gamle han Flabert. De to kaniner præsenterer den
linie af min hollænder stamme, som jeg mistede da jeg
skar kraftigt ned i mit kaninhold.
15/11-05
Der sker ikke så meget i stalden for tiden. Jeg har ikke
planlagt at skulle udstille flere kaniner foreløbigt.
Sambo og Bimmer kan først blive registreret i slutningen
af januar. Jeg kan alligevel ikke nænne at skille mig af
med mine hollændere og jeg har fået tilbudt en hun, som
jeg selv har opdrættet og hun er af en anden linie end
de dyr jeg har tilbage, så kan jeg komme lidt videre
uden at skulle købe nye avlsdyr. Så der kommer altså
hollænderunger i stalden til næste år alligevel.
29/10-05
Så kom dagen hvor mine første dværgvæddere af egen
avl, skulle bedømmes. Jeg havde 1,2 sort og 1,1 sort
kappetegnet med og det blev til 1 x 93,5 og 4 x 94 point.
Et kanon godt resultat, når man tænker på hvor meget
der skal rettes op på fra de brune. Men jeg er kommet et
kæmpe skridt videre ved brug af Bent's gode sorte
kappetegnede hanner. Pointene for de enkelte kaniner kan
ses ved hver kanin på siden med kaniner.
Det er jo herligt ved sådan en hjemmebedømmelse, hvor
man kan spørge løs imens dommeren bedømmer ens dyr. Og
jeg holdt mig skam heller ikke tilbage, jeg skulle lære
en masse om dværgvæddere og om hvad der var godt og
dårligt ved mine dyr.
Saga har for stramme ører og det går ud over hendes
udtryk. De tre sorte har nogle utroligt gode brede
hoveder. Sagas pels er for lang, men til gengæld er den
knald sort og den udløste et 10 tal for farve. Pelsen er
klart bedst på de to kappetegnede, men de kunne begge
bruge lidt mere fylde. Til gengæld har de så perfekte
ører, som giver dem et super udtryk.
23/10-05
I dag fik jeg øremærket mine kaniner. Bimmer og Sambo
skulle mærkes i begge ører, og de andre skulle kun have
mit avlernummer i højre øre.
Så skulle de være klar til at blive bedømt på lørdag.
De skal bare lige have klippet klør, tjekkes for hvide
hår og så vejes inden de kommer i transportkasserne.
Vægten ser fin ud på de 5 dværgvæddere, som skal
bedømmes. De vejer fra 1462 g til 1554 g og de er knapt
7 måneder, så det er rigtig fint.
11/10-05
Jeg har valgt at stoppe mit opdræt af hollænder kaniner.
Der skal et alt for stor tillæg af unger til hvert år,
for at jeg kan få nogle gode udstillingsdyr. Jeg ønsker
ikke at have flere bure en de 15 jeg har nu og derfor
faldt valget på dværgvædderne, som jeg vil lave i
ensfarvet og kappetegnet brun. På vej mod de brune vil
der også komme en del sorte og sort kappetegnede dyr.
Jeg er i gang med et spændende projekt med at forbedre
de brune dværgvæddere og fremavle brun kappetegnet i en
god kvalitet.
Der vil hen ad vejen være gode avlsdyr til salg, da jeg
hele tiden vil skifte ud blandt dem, for at komme videre
mod mit mål, at avle dværgvæddere i brun og brun
kappetegnet i god udstillings kvalitet.
03/10-05
Der er kommet billeder af Bimmer og Sambo, samt nye
billeder af Kappe og Kiri på siden med kaniner.

Jumper's Brogede Bimmer 9½ uge gammel

Ham, kan man da ikke stå for.
27/09-05
Jeg har opdateret siden med kaniner og siden med
kaninunger.
Jeg skal have mine 5 sorte og kappetegnede dværgvæddere
med til hjemmebedømmelse d. 29. oktober. Det glæder jeg
mig meget til.
22/09-05
Jeg har fået en god nyhed fra Sverige. De to sort
kappetegnede dværgvæddere jeg solgte til Ljunglundens,
har været på udstilling og er blevet bedømt med 94
point begge to, og med 19 point ud af 20 for tegning, så
det er jo super flot. Begge kaniner vejer nu som 6
måneders 1,7 kg.
14/08-05
I denne weekend har det været store flyttedag. Fredag
flyttede Hidalgo og tre af hendes unger til Charlotte
Hellemose. Samtidig rejste den sidste af Hidalgos unger
sammen med Charlotte, som ville tage den med videre til
Marianne Saager, som bor på Fyn.
Søndag tog jeg turen over Øresundsbroen, sammen med et
par Svenske hundevenner. Med i bagagen havde jeg Cuba og
Coffee, som skal være avlskaniner hos Ljunglundens og
hos Pernilla fra Malmö. Grunden til at jeg tog over til
Sverige, var at så behøvede man ingen
indførselstilladelse, fordi jeg har ejet kaninerne de
seneste seks måneder. Jeg tog toget hjem bagefter.
10/08-05
Jeg har lavet en side, der hedder "Til salg".
Her kan man se hvilke avlsdyr jeg har til salg.
Der er nye billeder af Sara, Saga og Jeans, som er blevet
4 måneder gamle. Se under " Kaniner".
04/08-05 igen...
Så er der billeder af Cookies 3 unger og et
stemningsbillede af Hidalgos 4 unger.

Cookies unger 9 dage gamle

Hidalgos unger 6½ uge gamle
Hidalgos unge
med tangbid har udviklet sig og nu sidder tænderne
rigtigt. Der er stadig en han og en hun til salg fra
dette kuld.
Et par at Cookies unger er faldet af i svinget her de
første dag, så nu er der 2 sort kappetegnede og en helt
sort tilbage. De tre er til gengæld store og fede.
Ungdyrene fra Cookie og Cubas første kuld i år, er nu 4
måneder gamle og jeg forsøger jævnligt at sætte dem
sammen i håb om at de finder ud af at parre sig. De er
interesserede i hinanden.
27/0705
I går aftes fødte Cookie 6 unger, hvoraf 3 er
kappetegnede.
Den ene hununge efter Hidalgo har desværre tangbid. Den
bliver aflivet og resten af unger sælges kun som
kælekaniner, da de måske har anlæg for tandfejl. Og
det synes jeg ikke man bør avle på.
20/07-05
I dag har jeg taget billeder af Hidalgos dejlige unger,
som er til salg. De er fire uger gamle nu og noget så
skønne.
Cuba og Cookie har travlt med at gennemrode deres bure og
er begyndt at lægge an til reder. Så jeg glæder mig
til der kommer små søde unger igen.
05/07-05
Jeg har besluttet at sætte Coffee til salg. Jeg kan ikke
rigtig bruge ham i min avl, da det er hans mor og hans
kuldsøster, der ligger til grund for mit opdræt af
havana farvede dværgvæddere. Han er ellers blevet
rigtig smuk, og vil helt sikkert kunne registreres på
udstilling.
Cookie og Cuba bliver også sat til salg, når de har
haft et kuld mere hver. Så skal jeg nemlig have plads
til 2. generation af dyr. Og da pladsen er knap, må jeg
gå af med mine gode avlsdyr. De vil så kunne hjælpe
andre interesserede igang med avl af havana dværgvædder.
01/07-05
Cookie og Cuba er på herrebesøg i denne uge. Cuba
besøger den sorte kappetegnede han, som er far til
Cookies seneste kuld. Cookie besøger en blå kappetegnet
han. Begge hanner er ejet af Bent
Nielsen, Kr. Hyllinge.
Jeg havde dværgvædder ungerne med, så Bent kunne se
på dem. Der er allerede forbedring at se. De to unger
efter Cookie er de bedste. Hannen Sorte Kappe, er kanon
god. Han har en pels der vil noget. og en kanon god type
og krop. Desværre har han lidt hvide hår på det
øverste af ørerne. Så udstillingsmæssigt er han
tvivlsom. Men man kan jo ikke få det hele i en kanin :-)
Hidalgos 6 unger trives fint. Jeg har taget billeder af
dem. De kan se på siden med kaninunger.
20/06-05
Her til morgen har Hidalgo folet. Der kom 6 sort/hvid
japanertegnede unger,
17/06-05
Det er næsten ikke til at vente på, at ungerne efter
Cuba og Cookie bliver gamle nok til udstilling og avl.
Jeg glæder mig sådan til at få de første brune unger.
Indtil videre går ventetiden med at gøre ungerne
udstillingsklar. De skal være vant til at blive båret
og håndteret, samt sidde på et bord. Hver enkelt kanin
kommer ud på bordet og bliver nusset og set efter.
Coffee, der nu er 9 måneder gammel, har fået rigtig
vædderpræg og god fylde. Han er begyndt at skifte pels
nu. Jeg kan se han bliver mørkere. Spændende at se
hvordan farven bliver.Han er ikke til at stå for. Se
selv:

Coffee 9 måneder

Coffee
12/06-05
Flere kaniner har holdt flyttedag i denne weekend. 2
kappetegnede dværgvædder unger med anlæg for havana,
er flyttet til Sverige. De skal være avlskaniner hos
Ljunglundens kaningård.
En hollænder hun er flyttet til Store Merløse og en
hollænder han er flyttet til Bagsværd og en til Aalborg.
Nu har jeg 8 avlsdyr til at avle brune dværgvæddere
frem med.
Der er unger til salg på siden med kaninunger.
10/06-05
Der er hollænderunger salgsklare nu. Se på siden med
kaninunger.
Siden med kaniner er opdateret. Der er faldet et par
kaniner fra.
19/05-05
Jeg har tilføjet de dværgvæddere, som jeg skal beholde,
på siden med kaniner. Der er billeder af hver enkelt og
oplysninger om afstamning. 1,1 kappetegnet sort flytter
til Sverige midt i Juni. Hollænderkuldene bliver snart
øremærket og så bliver de fotograferet og studeret
nærmere, så jeg kan se hvilke jeg skal beholde. Resten
kommer til salg her på siden og vil være salgsklare
omkring 10. juni.
09/05-05
Nu er mine to dværgvædderkuld blevet øremærket og de
er taget fra deres mor og er blevet delt i to bure,
hanner og hunner hver for sig.
02/05-05
Nu har jeg kønsbestemt ungerne i de to dværgvædderkuld.
Der er en fin fordeling :-)
Kuld 1: 1,2 kappetegnet, sort.
Kuld 2: 1,2 sort, 1,0 kappetegnet, sort.
21/04-05
Hvor er det bare skønt, at det endelig bleve forår. Jeg
nyder det rigtigt, når jeg går hos kaninerne om
formiddagen og kigger til alle ungerne. Der er fire
hunner med unger. Derudover sidder Hidalgo og Ida her.
Ida venter på at blive hentet af sin måske kommende
familie og Hidalgo skulle jeg egentlig have været af med,
men nu tager jeg altså et kuld sort/hvid japanertegnede
unger på hende alligevel. Hidalgo er blevet parret med
Dumbo d. 16. april.
Hver dag plukker jeg mælkebøtter og andet grønt, som
kaninerne bliver fodret med i tilskud til deres normale
foder. Cookies unger er nu gået af reden og de er noget
så søde. Jeg kan næsten ikke vente med at få dem
udstillet.
Der er et par af hollænder ungerne, der ser ud til at
have ok tegning. farverne og japanertegningerne er rigtig
gode. De har helt enormt flotte afgrænsninger mellem den
sorte og den gule farve.
Nu skal jeg så til at tænke på, hvordan jeg får bur-kabalen
til at gå op. Jeg har jo kun 15 bure hvoraf de to er
lavet til dobbeltbure i øjeblikket. Og jeg har 10 voksne
kaniner. Jeg beholder alle 7 dværgvædderunger
foreløbigt og så skal jeg også beholde et par
hollændere, og så kniber der vist med pladsen... Så
jeg må hellere i gang med noget bur byggeri. Til at
starte med kan ungdyrene dog godt gå sammen to og to.
18/04-05
Cookie's
unger 17 dage gamle
17/04-05
Chip's
unger 3 dage gamle
16/04-05
Jeg har vist ikke rigtig haft styr på min kalender og
på parringerne... For fredag aften lå der 7 unger hos
Chap. Fredag aften lå der også en død unge hos Cookie,
den var ellers blevet 15 dage gammel. Og der plejer den
kritiske tid at være ovre.
Således er der nu 4 kuld unger i stalden nu: 2 kuld
sorte/sort kappetegnede dværgvæddere med anlæg for
havana. Og 2 kuld sort/gul japanertegnede hollændere.
Fordelt på 4 kappetegnede og 3 sorte dværgvæddere samt
13 sort/gule japanertegnede hollændere
14/04-05
Siden
med kaninunger opdateret.
Jeg fik mig en overraskelse her til morgen. Chip havde
bygget rede og plukket sig. Efter mine notater skulle hun
først have unger d. 23.-24. april. Hvorimod det passede
fint med at Chap var parret for en måned siden... Jeg
har vist lavet en lille fejl i mine notater... Chip og
Chap blev dog begge parret d. 24. marts. Så Chip er
altså blevet parret igen da hun var 10 dage henne i sin
drægtighed. Chip har fået 6 unger. Tegningerne så
umiddelbart fine ud. Ih hvor jeg glæder mig til at
følge et hollænder kuld igen :-)
12/04-05
Nu er der kun en enkelt af Cookies unger, der mangler at
få øjne.
11
dage gammel
Cubas
unger 1 uge gamle
11/04-05
Cookies
unge er ved at få hængeører 10 dage gammel.
Ungerne i de
to kuld vokser og vokser. I dag har to af Cookies unger
fået øjne. Hvor er de bare søde, de små dyr. Det er
jo mit aller første dværgvædder kuld nogensinde, og
det er jeg super spændt på at følge. Der er så mange
nye ting, der skal betragtes. Vægt, ører, kropsform,
kappetegning osv. Og jeg gør flittigt brug af notater.
Cubas kuld vokser støt og roligt. De har fået pels nu.
08/04-05
Her til morgen var der desværre en af Cubas unger der
var død. Hun havde selv smidt den over i
gødningshjørnet. Nu er der 3 sorte og en kappetegnet
tilbage. Herunder kan I se afstamning på de to kuld. Det
er utroligt så langt man kan komme på kort tid. Cubas
unger er oldebørn af de to oprindelige brune importer.
Nu er det så meningen at unger fra de to kuld skal
parres på tværs af kuldene. Så bliver arvematerialet
mere spredt. Jeg regner med at alle ungerne fra de to
kuld skal udstilles og registreres. Jeg vil så vidt
muligt avle på registrerede dyr. Jeg håber på at finde
to nye hanner til de næste to kuld Cookie og Cuba skal
have, så jeg kan få endnu mere spredning i
avlsmaterialet. Det er et super spændende projekt, og
jeg kan næsten ikke vente på at ungerne vokser sig
store og flotte :-)
Cubas kuld født 5.
april 2005
kappetegnet sort
fra Bent Nielsen
Tysk import |
Kaninbjergets Cuba
brun (havana) |
| |
|
Plet
v.ø. 051
kappetegnet sort |
Cookie
brun (havana)
|
| |
|
|
|
Mr. Coco
92p
v.ø. S261
brun (havana)
Tysk import (94p) |
Lisa
kappetegnet vildtgul |
Mr. Coco
92p
v.ø. S261
brun (havana)
Tysk import(94p) |
Frk. Brun
brun (havana)
Tysk import (93 |
Cookies kuld født 1.
april 2005
kappetegnet sort
opdrættet af Bent Nielsen |
Cookie
v.ø. 039
brun (havana) |
| |
|
Mr. Coco
92p
v.ø. S261
brun (havana)
Tysk import(94p) |
Frk. Brun
brun (havana)
Tysk import (93p) |
| |
|
|
|
|
|
|
|
07/04-05
Cuba er en utrolig god mor. Her til morgen, da jeg havde
hende ude på bordet, havde hun patterne fyldt med mælk.
I reden lå de 5 unger, hver og en med store
borgmestermaver.
Cookies unger vokser og vokser. Det er utroligt så stor
forskel der er i størrelse på de to kuld. De 4 dages
alders forskel gør enormt meget.
Cookies
unger 6 dage gamle
06/04-05
I går aftes lå der fem dejlige unger i en godt foret
rede hos Cuba. Herren, som Cuba har været på besøg hos
er en tysk import, en ældre herre med en super type. Han
ejes også af Bent
Nielsen.
Der er 3 sorte og 2 kappetegnede unger.
Hvor er det bare herligt at have folende hunner og unger
i sin stald igen. Hele sidste år havde jeg ikke en
eneste unge. Og jeg havde endda 10 avlshunner parat da
sæsonen startede, men dem måtte jeg desværre af med
pga. flytning.
Faderen
til Cubas kuld
05/04-05
Cuba er begyndt at samle halm til rede, og jeg har
mærket unger i hende. Hun er også parret med en sort
kappetegnet dværgvædder fra Bent
Nielsen.
2 af Cookies unger er døde på 4. dagen. Det var to
ensfarvede sorte. De fire der er tilbage er alle store og
velnærede unger med flotte kappetegninger.
02/04-05
Cookie har været på herrebesøg.
Her
er den flotte dværgvædder han, der er far til Cookies
kuld. Bedømt med 94,5 point. Tusind tak til Bent
Nielsen,
Kirke Hyllinge fordi han ville lade mine brune
dværgvæddere blive parret af hans super flotte
dværgvæddere.
Resultatet
kom 1.april hvor der lå 6 fine unger i en rede.
01/04-05
Endelig
kom mine to hollænder hunner i brunst og blev parret.
Det skete i påsken. Så nu venter der hollænder unger
omkring d. 23. - 24. april.
23/03-05
Coffee har været på tur i det dejlige solskin de
seneste dage. Han har det helt fint med at gå rundt med
sele på. Jeg bliver mere og mere betaget af de brune
dværgvæddere. De er enormt kønne, og så har de bare
et super sødt udtryk, som ingen af mine andre
dværgvæddere har.
Hjemmesiden
har skiftet adresse og nyhedssiden er blevet slettet.
Nyhederne vil fremover blive skrevet her på forsiden.
Om
Stald Jumper
Stald Jumper
er et lille seriøst opdræt af sort/gul japanertegnet
hollænder og brun (havana) dværgvædder. Opdrættet
startede i år 2002. De brune dværgvæddere er kommet
til i slutningen af år 2004.
De to brune
dværgvædder hunner skal parres med to forskellige gode
sorte hanner. Afkom efter disse kombinationer vil alle
blive sorte men vil bære genet for havana. Ved at parre
de sorte dyr sammen skulle der kommer ca. 25% havana
farvede dyr.
Grunden til,
at jeg parrer sorte dyr ind over, er dels at de havana
farvede dyr skal forbedres en hel del, samt at de brune
dyr er nært beslægtede.
Jeg forventer
ikke at få brune unger i år. De vil først komme til
foråret år 2006, men så vil de forhåbentlig også
have en meget bedre kvalitet end de brune dyr, som er i
Danmark nu.
Ring eller
mail gerne til mig, hvis du har spørgsmål angående de
brune dværgvæddere.
Hollænderen
er en meget tillidsfuld kanin med et herligt blidt
temperament. Jeg mener at hollænderen er den ideelle
kælekanin. Samtidig er hollænderen lærenem og den
egner sig godt til at hoppe kaninhop. Som voksen vejer en
hollænder 2,5 - 3,2 kg en størrelse som et barn nemt
kan løfte. hollænderen hører til de små racer.
Jeg er stolt
over at kunne præsentere en dygtig hop kanin født i
første kuld år 2002. Sjællandsmester og Danmarksmester
2003 i højdespring med et hop på 90 cm I.S.Magic og Ida Marie Herford.
Jumper's Oskar,
I.S. Tinka og I.S. Magic har vist stort talent på
hop banen.
Jeg
glæder mig over at følge et par kaniner fra mit opdræt,
som gør det rigtig godt på landets hop baner. Det er
altid hyggeligt at møde dem og se hvor gode de er blevet.
Link til tidligere
nyheder
|